Teaterprojekt for storegruppen
Hvert år står storegruppen i børnehaven for at lave et teaterstykke, som fremføres for deres forældre, som ærespublikum, og de andre børnehavebørn, der syntes det er både sjovt og sejt af storegruppen.
Alle i storegruppen får deres egen rolle i teaterstykket, og der fremskaffes kostumer og rekvisitter. Teaterstykket bliver øvet en gang om ugen indtil den store premiere. Både børn og voksne er altid vildt optagede af projektet og har det sjovt.
Projektet giver en masse for børnene på flere planer: Det styrker både deres sammenhold, samarbejde, koncentration, engagement og evnen til at vente på tur og give hinanden plads.